.Du Bliver Bidt Af Det.
Der er nogle ting man skal overveje inden man køber sin første slange...
Et terrarie kræver en del strøm til lys og varme, især hvis man har flere af dem. Skal man købe færdig lavede terrarier og dyr hos en dyrehandel løber det hurtigt op. Det billigste er at købe brugte terrarie eller evt. bygge selv også købe dyrene fra en privat.
Man skal vide noget om dyrene inden man køber dem. Hvilke temperatur de skal have. Luftfugtighed, er de træ eller bundlevende. Hvordan skal terrariet indrettes. Er de aggressive. Er de vant til levende eller døde foderdyr.
Hvor kan man købe foder? Hvad koster det? Og kan jeg finde en fast leverandør? De skal ikke fodres så tit, 1 gang om ugen, eller hver 14 dag afhængig af størrelse, men de skal altid have adgang til frisk vand.
Vi har lavet en liste over "begynder slanger" klik HER for at læse den.
Ifølge den nye dyreværnslov er det tilladt at holde slanger i alle kommuner i landet, MEN man skal tjekke med sit boligselskab/boligforening om evt. forbud. giftslanger og store kvælerslanger er helt ulovlige. læs mere herom under "lovgivningen"
Også til sidst, slanger er absolut ikke et "kæledyr" ligesom en kat. Slanger skal ikke håndteres unødigt. Slanger bevæger sig ikke engang ret meget i sit terrarie. Mange slanger er nat aktive.